LÆNGSLERNES GRÆNSELAND

15.  MAJ – 23. JUNI

Fra 15. maj til 23. juni åbner Fyns Grafiske Værksted dørene til en udstilling med grafikeren Hanne Ida Helstrup.

I udstillingen Længslens grænseland trækker Hanne Ida linjer gennem det nationalromantiske landskab, den menneskelige eksistens og længslen. I sin søgen graver hun svarene frem med pladen som lærred og ætsningerne som sit billedkunstneriske sprog.

Fra Fyns mørke muld til det sydslesvigske grænseland bearbejder hun naturens gentagelser — furerne, rytmerne og knoldene i markerne — og omsætter dem til eftertænksomme og visuelt poetiske spor, som vi som beskuere kan gå på opdagelse i — og måske finde bidder af os selv i.

Hendes grafiske værker opstår i et spændingsfelt mellem det sete og det sansede, mellem det nationalromantiske og det helt personlige, mellem det stille og det vedholdende.

Lag på lag arbejder hun sig frem fra mørket mod lyset og skaber en poetisk og stoflig fortælling om det, vi er rundet af, og det vi længes efter at høre til i.

Fernisering fredag d. 15. maj kl. 15–17. Alle er hjerteligt velkomne.

Hanne Ida Helstrup er uddannet billedkunstner og grafiker fra Det Fynske Kunstakademi. Hun bor i Sønderjylland og har gennem årtier arbejdet med grafikken som sit billedkunstneriske sprog, hvor naturens rytmer og menneskets eksistentielle længsel smelter sammen i form og flade.

 

 

 

Kommende udstillinger: 

UDSTILLINGER 2026

Juni, 15.05.- 23.06.: Hanne Ida Helstrup Knudsen

Juli, 26.06.-04.08.: Odins Odense 

August, 07.08.- 08.09.: ITK 2026 / International Grafik Triennale  for børn

September- Oktober 11.09.- 13.10.: NYE HORISONTER Albrecht, Lindberg Jepsen,   Bastholm Schmidt og Lynge Andersen

November, 16.10.-17.11.: I tråd… 

December, 20.11.-23.12.: Juleudstilling

Giv dit samtykke

fynsgrafiskevaerksted.dk anvender cookies til at indsamle statistik, der forbedrer oplevelsen af hjemmesiden. Ved at fortsætte på hjemmesiden accepterer du vores cookiepolitik.